Hvad tilbyder jeg?

Det, jeg vil tilbyde dig, er en professionel og fortrolig samtalepartner, hvor alle emner, du vælger, er væsentlige. Du får ingen gode råd eller opskrifter fra mig på, hvad jeg mener er det helt rigtige for dig at gøre.

Det er noget, du bestemmer, med baggrund i det, vi kommer frem til i vores samtale.

Samtalerne kan holdes hos mig, hos dig, på internettet eller i naturen, alt efter hvad der passer dig bedst.

Mit udgangspunkt for vores samtaler er NLP, som er psykologiske og pædagogiske værktøjer, der vil sætte os i stand til at finde de ressourcer, som du er i besiddelse af, men måske ikke selv er klar over.

Hvad kan jeg forvente sker i samtalen?

Hvad vi skal tale om, er som sagt noget, du bestemmer, men uanset hvilket emne du ønsker at tale om, så er det noget, vi sammen undersøger og er nysgerrige på.

Jeg vil undervejs i vores samtale spørge nærmere til det, du siger om:

  • Din nuværende oplevelse af situationen,
  • Hvad det er, du egentlig ønsker dig skal ske fremover,
  • Hvad der kan være årsager til, at du ikke allerede nu har ændret det selv,
  • Hvilke erfaringer i tilsvarende situationer du eventuelt kan trække på,
  • Hvilken betydning ændringen vil have for dig eller andre, samt hvilke trin du skal tage for at realisere det, du ønsker at opnå.

Hvis jeg vurderer, at det vil være gavnligt for dig, vil der også være nogle små øvelser undervejs, som for nogle mennesker vil føles anderledes og for andre igen være spændende. Men uanset den personlige oplevelse, så er det øvelser, der er virksomme og gennemprøvet af mange andre mennesker, og personligt ved jeg, at de virker, hvis man er nysgerrig efter at afprøve dem.

Uanset hvad der sker undervejs, så er det hele tiden dig, der bestemmer, hvor langt vi skal gå ned i de enkelte emner, og hvad der skal ske. Det er nemlig vigtigt, at du er klar til det. Så emner, der er svære at tale om, skal måske parkeres for en stund.

Skal jeg forberede mig til mødet?

Egentlig ikke. Men det ville være godt, hvis du på forhånd har tænkt over, hvad det er, du gerne vil forandre i fremtiden i forhold til din nuværende situation her i livet, og måske vigtigst af alt, at du stiller dig selv spørgsmålet: Er jeg klar til at ville ændre på tingene, og er jeg åben for at tale om det?

Du kan måske forestille dig, at det, du står overfor, er, at alt, hvad du har oplevet her i livet, både de gode og dårlige ting, har du taget med dig usorteret i livets rygsæk. En rygsæk, som gennem årene kun er blevet tungere og tungere. Du er nu kommet til det sted i livet, hvor du er klar til at se på indholdet i rygsækken og træffe en beslutning om, hvilke dele af indholdet du har brug for fremover, og hvilke dele, der for en tid eller altid skal efterlades her, hvor du er lige nu i livet.

Hvad kunne være emner at tage op i en samtale?

Alle emner er væsentlige, og intet emne er for småt eller mærkeligt, men nogle af de emner, jeg er stødt på som klient og terapeut, er:

  • Hvad er det, der forhindrer mig i at opnå det, jeg ønsker mig her i livet?
  • Hvorfor er der nogle mennesker, som bare altid irriterer mig?
  • Hvorfor er det svært for mig at træffe et valg i forhold til job og uddannelse?
  • Hvorfor er det svært for mig at sige nej til andre?
  • Er det rigtigt for mig at lave et jobskifte?
  • Hvorfor er jeg bange for slanger og edderkopper?
  • Hvorfor er det svært at gå til eksamen?
  • Hvorfor skændes jeg altid med min bror eller søster?

Selvom du måske føler, at dit emne ikke lige passer til ovennævnte, så hold fast i det og tag det med. Så ser vi på det sammen.

Er du klar til forandringer?

Tlf: 60592704 / Mail: kontakt@pssstterapi.dk